Jeg har altid været ret fascineret af, hvordan en style kan ændre fuldstændig identitet og udtryk ved at skifte garntykkelse, farve og strikkemetode. Derfor har jeg leget lidt med huer når jeg trængte til lidt Awardafslapning under mit arbejde med at sætte Danish Entrepreneurship Award i søen d. 20. november, - og jeg er slet ikke færdig med at lege med retstrik, perlestrik og glatstrik endnu. Huen kan varieres i det uendelige, det er kun fantasien og garnlageret som sætter grænser.
Da huer er det hotteste tilbehør i min 12 åriges datters tweenland lige nu, en supernem julegave og det simpelthen bare er huetid, var det der kalendergaven endte. Jeg har lavet 3 forskellige hueopskrifter til dig ud fra det samme grundprincip som kalendergave no. 5.
Vil du lege hue med mig? Så hashtag din hue med #knitonista
Huerne er alle lavet i vendestrik, - og tjek lige den her video ud for at lære at vende uden huller på en ret fiks måde. Se video`en her
Alle tre opskrifter passer til glatstrik, perlestrik og retstrik.
Hue No. 1 - retstrik
Materialer
- 2 nøgler Lamana Cusco i karrygul farvekode 08 fra woolspire´s shop. Løbelængde 85 meter pr. 50 gr., 100% alpaca
- Tynd sort eller hvid elastiktråd
- Huens mål når den er syet sammen ca. bredde 23 cm højde 26
- Pind 5.5
- Strikke fasthed: 10 cm i retstrik på pind 5.5 = 20,2 masker. Det er vigtigt at den er ikke er for fast i stikkefastheden, ellers får huen ikke det rigtige ”splattede look”. Passer strikkefastheden ikke, må du prøve på finere eller grovere pinde.
Første maske i toppen og bunden af huen tages altid vrang løs af = kantmaske
Slå 50 masker op på pind nr. 5,5
P1 alle masker ret
P 2-3 strik 44 masker, den sidste maske er vendemasken( tjek videoen ud) , vend og strik retur ( alle ulige pinde er retur pinde)
P 4-5 strik 38 masker, vend og retur
P 6-7 strik 32masker, vend og retur
P 8-9 strik alle masker og retur
P 10-11 strik alle masker og retur
Gentag pind 2 - 11 til huen måler 46 cm. Børn u/ 9 år 43 cm. Mænd med store hoveder 49 cm.
Slut altid med at strikke alle masker ret inden der lukkes af
Sy sammen i siden. Luk hullet foroven ved at trække en tråd igennem løkkerne lige under kantmasken foroven.
Træk 3 -4 tråde tynd elastiktråd en anelse kortere end huens bredde gennem lige under kantmasken , så huen ikke skvatter af når du cykler.
Hue No. 2 - perlestrik
Materialer
- 2 nøgler troldnød á 50gr. fra Tante grøn i lyseblå (aqua) farvekode 39. Løbelængde 75 m, 50 % uld, 25 alpaca, 25 % akryl
- Tynd sort eller hvid elastiktråd
- Huens mål når den er syet sammen ca. bredde 23 cm & højde 26
- Pind. 8
- Strikke fasthed: 10 cm i perlestrik på pind 8 = 12 masker. Det er vigtigt, at det er ikke er for fast ellers får huen ikke det rigtige ”splattede look”. Passer strikkefastheden ikke, må du prøve på finere eller grovere pinde.
- Første maske i toppen og bunden af huen tages altid vrang løs af, sidste maske altid ret =kantmaske.
Slå 30 masker op på pind nr. 8
P1 Første maske vrang løs af, foresæt i perlestrik *1 ret, 1 vrang* gentag fra * til * pinden ud, afslut med 1 ret
P 2-3 Første maske vrang løs af, fortsæt i perlestrik *1 vrang,1 ret* gentag fra * til * til du har strikket 24 masker i perlestrik, den sidste maske er vendemasken( tjek videoen ud) , vend og strik retur ( alle ulige pinde er retur pinde)
P 4-5 Første maske vrang løs af, fortsæt i perlestrik *1 ret, 1 vrang* gentag fra * til * til du har strikket 20 masker i perlestrik, den sidste maske er vendemasken( tjek videoen ud) , vend og strik retur ( alle ulige pinde er retur pinde), vend og retur
P 6-7 Første maske vrang løs af, foresæt i perlestrik * 1 vrang, ret* gentag fra * til * til du har strikket alle masker i perlestrik
P 8-9 Første maske vrang løs af, foresæt i perlestrik *1 ret, 1 vrang* gentag fra * til * til du har strikket alle masker i perlestrik
Gentag pind 2 - 9 til huen måler 46 cm. Børn u/ 9 år 43 cm. Mænd med store hoveder 49 cm.
Slut altid med at strikke alle masker i perlestrik, inden der lukkes af i perlestrik på næste pind.
Sy sammen i siden. Luk hullet foroven ved at trække en tråd igennem løkkerne lige under første maske foroven.
Træk 3 -4 tråde tynd elastiktråd en anelse kortere end huens bredde gennem lige under kantmasken forneden, så huen ikke skvatter af når du cykler.
Hue No. 3 - glatstrik
Materialer
- 1 bt á 100 gr. XL uld fra Tante grøn i grå farvekode 37. Løbelængde 60 meter pr. 100 gr. , 100% uld
- Tynd sort eller hvid elastiktråd
- Huens mål når den er syet sammen ca. bredde 23 cm & højde 26
- Pind 15
- Strikke fasthed: 10 cm i glatstrik på pind 15 = 7 masker. Det er vigtigt at det er ikke er for fast ellers får huen ikke det rigtige splattede look.
- Første maske i toppen og bunden af huen tages altid vrang løs af, sidste maske altid ret =kantmaske
Slå 25 masker op på pind nr. 15
P1 Første maske vrang løs af, foresæt i glatstrik *1 vrang* gentag fra * til * pinden ud, afslut med 1 ret
P 2-3 Første maske vrang løs af, foresæt i glatstrik*1 ret* gentag fra * til * til du har strikket 21 masker i glatstrik, den sidste maske er vendemasken. (tjek videoen ud) , vend og strik retur. (alle ulige pinde er retur pinde i vrang)
P 4-5 Første maske vrang løs af, foresæt i glatstrik * 1 ret * gentag fra * til * til du har strikket 17 masker i glatstrik, den sidste maske er vendemasken( tjek videoen ud) , vend og strik retur. ( alle ulige pinde er retur pinde i vrang)
P 6-7 Første maske vrang løs af, fortsæt i glastrik *1 ret * gentag fra * til * til du har strikket alle masker i glatstrik.( alle ulige pinde er retur pinde i vrang)
P 8-9 Første maske vrang løs af, fortsæt i glastrik *1 ret * gentag fra * til * til du har strikket alle masker i glatstrik.( alle ulige pinde er retur pinde i vrang)
Gentag pind 2 - 9 til huen måler 46 cm i bredden. Børn u/ 9 år 43 cm. Mænd med store hoveder 49 cm.
Slut altid med at strikke alle masker i glatstrik inden der lukkes af på næste pind.
Sy sammen i siden. Luk hullet foroven ved at trække en tråd igennem løkkerne lige under første maske foroven.
Træk 3 -4 tråde tynd elastiktråd en anelse kortere end huens bredde gennem lige over kantmasken forneden, så huen ikke skvatter af når du cykler.