Quantcast
Channel: frksnupps blogg
Viewing all articles
Browse latest Browse all 142

Endelig færdig.

$
0
0

Siden sidste blogindlæg, er den famøse cardigan, som jeg har strikket for en veninde, endelig færdig! YES - en lettelse! Skønt at være færdig med den. 

I samme øjeblik, hvor den sidste knap var syet fast, kunne jeg mærke, hvordan skuldrene sænkede sig og hvordan jeg med et var meget mere afslappet. Først der gik det op for mig, hvor meget energi jeg har brugt på at bande den famøse cardigan langt væk! Helt utroligt.

Det er blevet en super fin cardigan, og den har været nem at strikke. Vævestrik tager lidt længere tid, fordi rækkerne sidder lidt tættere. Man skal flere pinde igennem, før der sker noget med centimeterne. Til gengæld bliver man belønnet med et lækkert mønster, og en cardigan som føles lidt tykkere. 

               

Opskriften er fra Susie Haumann: Knit for your kid. Garnet er Isager Highland Wool.

Modellen er lidt smal i det, især ærmerne. Jeg endte faktisk med at slå maskeantal op helt uden for størrelse. De antal masker som svarede til en str.4 år blev alt for stramt. Tog masker ud, så det i sidste ende blev samme maskeantal, som str.4 år foreslog. Knaphullerne har jeg valgt at strikke på én gang. Det vil sige, at jeg lukker af og slår op på samme pind. Jeg synes, det giver et pænere knaphul. Nok mest mig der ser det! 

Træknapper fra min sædvanlige trædrejer. Jeg er bare til træknapper. :) 

Lesson learned - Nej tak til bestillingsstrik. Ja tak til egostrik :-) 

Næste projekt er allerede på pindene. :)


Viewing all articles
Browse latest Browse all 142